Maade det bedste Middel til at kontrollere disses Beretniner. De er ogsaa i sig selv meget vidtløftige, og det har allerede af den Grund taget sin Tid at komme tilende med deres Gjennemgaaelse.
De opbevares nu i det russiske Udenrigsministeriums Arkiv, hvor jeg med stor Liberalitet har faaet Adgang til at arbeide med dem, for at forberede deres Offentliggjørelse. Jeg har i denne Henseende kun høstet Erfaringer af den mest behagelige Art og er fra øverst til nederst bleven mødt med en Velvilje, der særdeles har bidraget til at lette mig et Arbeide, der i sig selv frembød saamegen Interesse.
Arkivet opbevares i prægtige Rum og har et særdeles tiltalende Udstyr. Man arbeider inde i selve de hvælvede Arkivlokaler, hvor Dokumenterne ligger i store lukkede Skabe. Der er parketterede Gulve, tallige Arbeidsborde og høie Vinduer, som gaar fra Gulv til Tag og i rigt Maal tillader Lyset at trænge ind. Lokalet findes i den kolossale Bygning, der kaldes Generalstaben, men som tillige afgiver Rum for flere Ministerier, deriblandt ogsaa Udenrigsministeriet, vis à vis Vinterpaladset. Fra mit Arbeidsbord har jeg saaledes kunnet nyde en vakker Udsigt over den store Plads, hvor Alexandersøilen rager op i Midten, og hvor Soldater med Musik trækker op hver Formiddag. Arbeidstiden for fremmede, der besøger Arkiket, er ikke lang, kun fra 12—3, og da der ovenikjøbet i Rusland er en Del extraordinære Festdage, som pludseiig kommer dumpende, og paa hvilke Kontorerne maa lukkes, kan denne Begrænsning ikke siges at være andet end noksaa generende. Heldigvis strækker dog Liberaliteten sig saavidt, at det ikke er forbundet med nogen Vanskelighed at erholde Arbeidshjelp af Kontorets underordnede Personale, og dette bidrager da i sin Mon til at neutralisere den anden, ellers noksaa følelige Indskrænkning.
Hovedsagen er imidlertid den, at der ikke lægges nogen Hindring i Veien for Arbeidet, — tværtom! en Videnskabsmand er i dette Arkiv velset og tinder venlig Modtagelse.
