Side:Nordmænds Udvandringer.djvu/99

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

landske Fiskefartøier, der ikke vovede at forlade Stedet af Frygt for engelske Krydsere. Den driftige J. B. Lund besluttede nu at drage Nytte heraf til at sætte igang et Sildefiskeri i det store fra Farsund ved Shetlandsøerne og søgte derfor at bevæge hine Hollændere, der vare ikke mindre end 144 i Tallet, til at blive i Norge. Ogsaa fra Regjeringens Side vistes stor Interesse for denne Plan, idet et Rescript af 29 August 1798 tilsagde de Fremmede adskillige Begunstigelser, saasom Frihed for dem og deres Sønner for al Udskrivning til Krigstjeneste, Frihed for alle borgerlige Tynger, Borgerbreve gratis samt Adgang til Kirken og Sacramenterne uden Forpligtelse til at forandre Trosbekjendelse. Men Hollænderne synes ikke at have befundet sig vel paa Lister og vendte snart tilbage igjen, saa at der i 1805 kun var tre Familier tilbage.[1]

Det vilde være saare interessant nøiere at undersøge, hvilke Spor denne engang saa livlige Forbindelse med Holland har efterladt hos Vestlandets Befolkning, men det er ogsaa paa høi Tid at an-

  1. Wessel-Bergs Rescripter. IV. S. 112. Kraft, Beskr. over Norge. III. S. 429 (2. Udg. III. S. 276) samt Iris og Hebe, Jan.–Marts 18oo, S. 9–10, paa hvilket sidste Sted dog forekomme endel Urigtigheder.