stille en saadan Undersøgelse, ifald der endnu skulde kunne haabes noget Udbytte. Thi Traditionen om Hollændertiden er aabenbart nær ved at uddø, og den yngre nulevende Slægt synes allerede at være ganske uvidende om, at deres Fædre endnu for mindre end hundrede Aar siden endnu hyppigere havde Slægt i Amsterdam, end de nu selv have Paarørende i Nordamerika. Det var dog vel endnu muligt, at en forstandig Mand med fornøden historisk Sands og Dannelse maatte kunne redde en og anden Fortælling, blive opmærksom paa et og andet betegnende Træk ved samtale med de Ældre.
Selv ved jeg kun at anføre nogle Enkeltheder. For det første bliver man let opmærksom paa det ikke ringe Antal af hollandske Døbenavne, der forekomme paa Agdesiden. Som Exempler paa saadanne kunne nævnes: Arian, Bernt (udtalt Bæren), Cornelius (udtalt Carnils). Claus (hyppig udtalt i to Stavelser), Evert, Jan, Reinert, Theis[1] samt Pigenavnet Gesine.
- ↑ Om dette Navn bemærker I. Aasen (Norsk Navnebog. Chra 1878. S. 84, 89), at det, ham bekjendt, alene forekommer i Lyngdal, (netop en af de Bygder, hvorfra Udvandringen var hyppigst). Thijs (af Mathæus) er ikke sjeldent i Holland. Marten Thijsson anførte saaledes de hollandske Skibe, som Christian IV. beseirede ved Listerdyb.