dengang mangesteds mislig Kvinderne paa Lister »lode sig ikke nøie med Indfødte, men giftede sig med Englændere, Skotter, Tydskere, Hollændere, ja endog med Russer, og man kan vel forestille sig, at det næsten blot er disse Nationers Udskud, ofte forhen gifte Mænd, som her tage deres Mariage og derpaa rømme Landet efter i Forveien at have bedraget endel godtroende Mennesker«.[1]
Skjønt Vandringerne til Holland i Almindelighed vare aftagne efter Midten af det attende Aarhundrede, forsikres det dog af paalidelige Hjemmelsmænd, at de fremdeles vedbleve at foregaa fra Agdesiden ogsaa efter 1780. Amtmand Holm, hvis Beskrivelse over Lister og Mandals Amt begyndte at udgives 1794, bemærker udtrykkelig at de ske »endnu«,[2] og den ovenfor nævnte Eckstorm udtaler det samme. Men der er dog al Grund til at antage, at de forlængst vare stærkt aftagne, og en Hovedaarsag hertil maa have været den Fremgang, som Vestlandets Byer nu havde gjort.
Arendal, hvis Omegn i det syttende Aarhundrede var meget stærkt søgt af Hollændere,[3] var
