Side:Nordmænds Udvandringer.djvu/93

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

anden Forfatter, den ulykkelige, men ret begavede Student Andreas Eckstorm, der udgav en Autobiographi, fuld af oplysende Enkeltheder om Vestlandets Tilstand, giver følgende Billede af de tilbagevendte Sømænd og Piger: »Efter nogle Aars Forløb kommer endel tilbage ganske hollandske, med en Mængde Par Buxer udenpaa hverandre, med Guldknapper for Hænderne og under Halsen, ganske fremmede i deres Modersmaal og stammende ved alle Leiligheder deres en. Ligeledes Tøserne, disse kaldes da Hollændsker og stikker af blandt de simple ubefarne Piger paa en besynderlig Maade ved deres usædvanlige lange Trøier, underlige Hovedtøi og nogle ved smaa Solhatte«.[1] Overhoved forekom ikke sjelden Exempler paa, at Almuens Tænkemaade paavirkedes af hvad den havde seet i det fremmede Land. En Præst i Vanse havde i 1745 irettesat en Mand for Ægteskabsbrud, men han fik det Svar, at det var da underligt, at Præsten vilde gjøre saameget Væsen af Sligt, »thi i Holland agtede man det for Ingenting«.[2] Sædeligheden i Kystegnene var i det Hele

  1. A. Eckstorms Sandfærdige Formeninger og Hændelser. Chra. 1792. S. 42. Om denne Forfatter se forøvrigt hans Skolekammerat Cl. Pavels’s Autobiographi. Chra. 1866. S. 26–28.
  2. A. Faye, Christianssands Stifts Bispe- og Stiftshistorie. S. 343.