sædvanligt. Povel Juels Eftermand blev en tidligere Søofficier, Schoutbynacht Wilhelm Resen (1718–1745), der synes at have været en hæderlig Embedsmand, og som gjennem hele sin lange Embedstid idelig maatte kjæmpe med Ubehageligheder, der netop hidrørte fra de jevnlige Desertioner til Holland.[1] Idet Resen søgte at forene en samvittighedsfuld overholdelse af sin Embedspligt med human Hensynsfuldhed mod den fattige Almue, kom han i idelige Sammenstød med Officiererne, af hvilke navnlig en oberst v. d. Lühe og en Capitain v. Tange paadroge ham mere end en Chikane. Tange angav endog (omtrent ved 1739) Amtmanden for at have været Medvider i en stor Del Mandskabers Rømning til Holland, og der maatte i den Anledning nedsættes en Undersøgelsescommission, der, efter at have afhørt mere end 200 Vidner, fandt Resen uskyldig. Naar der var udstedt Pardonplacater og bortrømte Mandskaber i Tillid til disse kom hjem, vilde Officiererne mod disse kongelige Placaters rene Ord tvinge Vedkommende til Tjeneste som Soldater. Blandt flere Exempler herpaa skal anføres et. En ung
- ↑ Han var indtraadt i Sømilitærtjenesten 1688 eller 1689 og boede som Amtmand i Lyngdals Præstegjeld, dels paa Gaarden Rom, dels paa Nygaard.
