af forrige Aarhundrede, efter at baade Christian den femte og Frederik den fjerde havde kaldt saa talrige Skarer til Vaaben paa fjerne Krigsskuepladse og i lange Aarrækker. Derfor havde man ogsaa hjertelig Lyst til at slippe fri for Exercitien ved at gaa til Holland. Det var dog ikke alene Militærtjenesten, hvorover man knurrede. Da Confirmationen indførtes (1736) og man kort efter fik den første Begyndelse til en tvungen Skolegang, saa den vestlandske Ungdom ogsaa heri et utaaleligt Aag. Ogsaa herfor var det Raad, naar man drog til Udlandet, og baade Gutter og Piger listede sig derfor afsted til Holland, stundom til England og Frankrige. De af dem, som siden vendte tilbage, paastode saa at have været tilalters for lutherske Præster i Udlandet og ansaa sig dermed frie for at »gaa at læse«. Ulykkelige Piger, der havde gjort sig skyldige i Leiermaal og gruede for den haarde Skjebne at skulle staa offentlig til Skrifte i Kirken, søgte ogsaa jevnlig at unddrage sig denne Ydmygelse ved at smutte ombord paa et Fartøi.[1]
- ↑ Herom skriver Biskop Kærup i Christianssand i 1738: »Præsterne besvære sig over, at især unge Drenge ved Søkanterne for at undgaa Undervisningen reise med egne og fremmede Skippere til England, Holland, Frankrige og andre Steder, hvor
