udførte sine »saakaldte Helle- eller Fladstene« fra de yderste Øer langs Kysten uden at erlægge Told, men ved en kgl. Befaling af 19 Mai 1736 paalagdes der dem Lastetold ogsaa for Graasten.[1] Efterhaanden lærte imidlertid Vestlandsbonden ogsaa at fordre Betaling for selve Stenen, og i den senere Del af forrige Aarhundrede angiver en med disse Forholde meget fortrolig Mand den gjennemsnitlige Indtægt af Graastenshandelen for Kystboerne i Lister og Mandals Amt til 2,600 Rdlr.[2] Hertil kom blandt mere ogsaa Salg til Hollænderne af færdigbyggede Baade i Mængde. Disse byggedes især i Søgne mellem Mandal og Christianssand. Omtrent fra Midten af det attende Aarhundrede blomstrede her denne Industri, man talte 30 til 40 saadanne Baadbyggere alene i dette ene Sogn, af hvilke mange ingen anden Næringsvei havde. Fabrikatet, Skibsjoller, Spidsbaade o. s. v., afsattes til Hollænderne i Flekkerø, Hellesund eller Udø. Sagnet ved endnu at fortælle om en Mand i Søgne, der ved sin Død efterlod en Pung ganske fuld af hollandske Gylden,
