Side:Nordmænds Udvandringer.djvu/36

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Følge til Holland og for bl. A. paa Levanten, deltog derpaa i Krigen mod England 1673 og var med i tre Slag, men blev saa Matros paa Niels Juels Admiralskib, blev Constabel og siden Lieutenant og var 1690 »en god Sømand og Lieutenant, naar han kunde ikkun lade sin Drikken«.[1]

Ogsaa Iver Tønnessen Huitfeldt af Throndstad i Hurum, der 1710 fandt Heltedøden i Kjøgebugt, kan nævnes mellem dem, der udgik fra Hollændernes Skole, hos hvem han tjente som Adelbors.[2] Som tilhørende en af Landets ypperste Familier har han dog aldrig tænkt paa at gjøre Holland til sit blivende Sted og staar derfor ikke ganske i Classe med de foregaaende.

  1. Disse Oplysninger ere hentede fra en ligesaa paalidelig som interessant Kilde, nemlig den i Tidsskrift for Søvæsen, Kbh. 1861, S. 168–193 og 241–272 af Lieutenant v. d. Recke meddelte »Niels Juels Conduiteliste over Marinens Officeerspersonale Anno 1690«. Man vil her foruden de ovenfor anførte finde endnu mange andre Nordmænd, der have gjort sin Sømandsskole i Holland. Den hele dansk-norske Søofficierstand bestod dengang (med Fradrag af Admiraler og Schoutbynachter samt af Lærlingerne) af 67 Personer. Blandt disse angives 4 Commandeur-Capitainer, 3 2den Classes Capitainer, 2 3die Classes eapitainer, 1 Capitain-Lieutenant og 7 Lieutenanter, tilsammen sytten Personer, udtrykkelig som Nordmænd, de danske vare kun lidet talrigere repræsenterede, og Resten var Udlændinger.
  2. Jonge, Just Juels Liv. S. 41. Tidsskr. for Søvæsen. 1861. S. 257.