til danske og norske Børn, udgav adskillige Skrifter og vakte Opsigt i Amsterdam ved sine Prædikener fra selve Raadhustrappen om det syndige i at føre Krig.[1] Ogsaa den mere bekjendte Nils Svendsen Krønike, hvem man har kaldt det syttende Aarhundredes Søren Kierkegaard, tyede, efter at have vakt Røre baade i Christiania og Kjøbenhavn,[2] til Holland, dette Datidens Asyl for alle religiøse Secter. I den ovennævnte Meyers Optræden i Kvinesdal have vi et Exempel paa, at disse Secterere nok af og til have kunnet forplante sine Anskuelser til Hjemlandene.[3] Nogen lang Bestaaen har denne dansk-norske Menighed i Amsterdam forøvrigt neppe havt, thi, saavidt jeg ved, omtales den ikke i den følgende Tid. Den har naturligvis ingen Understøttelse kunnet finde fra
- ↑ Ny kirkehist. Saml. III. S. 224–261.
- ↑ Se herom P. Coucheron i Theol. Tidsskr., udg. af Caspari m. Fl. B. I.
- ↑ Omtrent samtidig med denne Menigheds Oprettelse levede i Verdalen i Throndhjems Stift en Jemtlænding, Anders Kempe, der i Amsterdam var bleven Schwenkfeldianer og sammesteds havde udgivet et Par secteriske Bøger. I 1671 drog han paany til Amsterdam og udgav atter to Skrifter, som han ved Hjemkomsten omspredte baade i Norge og Sverige. Herom har jeg i sin Tid meddelt udførligere Oplysninger i Programmet fra Drammens lærde Skole 1860, S. 36 fgg.
