land,[1] hvor han ogsaa lod trykke flere andre Skrifter, saasom den ovenfor citerede Psalmebog og et Skrift »de unitate & eterna trinitate Deitatis ex belgico latine editum«, i hvilket den reformerte Kirkes Trosbekjendelse fandtes indtagen. Klokkeren ved den nye Menighed var en Nordmand Didrik eller Erik Meyer, født i Søgne i Mandals Fogderi, der imidlertid ikke ret længe efter forlod Holland og nedsatte sig som Handelsmand i Kvinesdal i Listers Fogderi, idet han tog Borgerskab til Christianssand. Her søgte han imidlertid at udbrede sine afvigende Anskuelser, og en Anklager reiste i denne Anledning en Sag for Christianssands Domcapitel.[2] Samtidig med Abel opholdt sig flere Danske i Amsterdam, der ligefrem vare landflygtige for sine religiøse Anskuelsers Skyld, saaledes navnlig Sværmeren Jesper Kønechen, som der gav Undervisning, rimeligvis
- ↑ Bogen, hvis Fortale er dateret Amsterdam i Mai 1663, altsaa endnu før Menighedens formelige Constitution, er tilegnet »Den danske og nordske Nation og Menighed udi Amsterdam og alle, som det danske Tungemaal forstaar«. (Expl. i det Deichm. Bibl.). Den første Udgave i Christiania var tilegnet Forf.s gunstige Herrer Cantsler Jens Bjelke og hans Søn Jørgen, dengang Befalingsmand over Bratsberg Len.
- ↑ A. Faye, Christiansands Stifts Bispe- og Stiftshistorie. Chra. 1867. S. 255–257.
