Side:Nordmænds Udvandringer.djvu/23

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

hverve«.[1] Endelig omtales dette Forhold ogsaa af den bekjendte engelske statsmand Molesworth, der mod Slutningen af Christian den femtes Dage skrev en af de navnkundigste Bøger om den danske Stat, der nogensinde ere udkomne fra en fremmed Haand. Hos ham heder det: »De bedste Sømænd af den danske Konges Undersaatter ere Nordmændene, men de fleste af dem ere i Hollændernes Tjeneste. De have ogsaa sine Familier bosatte i Holland, hvorfra de ikke lettelig vende tilbage, medmindre de enten skulde blive slettere behandlede af Hollænderne eller bedre af de Danske, end hidtil er Tilfældet, thi den danske Søprovision er almindeligvis meget slet«.[2] Molesworths Bemærkning om, at de norske Søfolk havde nedsat sig i Holland med Familie tyder paa, at allerede nu Udvandringen ikke indskrænkede sig til Mænd, men omfattede begge Kjøn, hvorom vi senere for det følgende Aarhundredes Vedkommende skulle møde mange og interessante Vidnesbyrd.

  1. Chr. Bruun. l. c. S. 215.
  2. An account of Denmark as it was in the year 1692. London 1694. p. 139. (Se om dette Verk Chr. H. Brasch, Om Robert Molesworths Skrift An account &tc. Kbhvn. 1879). Allerede Reimar Kock omtaler den slette Proviant ombord paa den danske Flaade, og at Søfolkene fandt Lybekkernes Kost at være langt bedre.