Hopp til innhold

Side:Nordmænds Udvandringer.djvu/15

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

seilede Hollænderne Cap under Cornelius Houtmans Anførsel, 1602 stiftedes deres ostindiske Compagni, og i 1621 oprettede de et »amerikansk«, nærmest bestemt til at grundlægge et Vælde i den Del af den nye Verdensdel, som dengang fortrinsvis betegnedes som »Amerika«, nemlig Brasilien. Overalt vare de i det hele taget heldige, Holland hævede sig til en overordentlig Rigdom og Magt, og Amsterdam, hidtil kun en By af anden eller tredie Rang, blev en Verdensstad, et Centrum som intet andet for Europas Søfolk.

Men ogsaa Holland var lidet, som Portugal. Dets Samfundsforholde, der bares af Reformationen og Frihedskampen, vare uendelig sundere end Jesuiternes forjættede Lands, og Hollænderne formaaede med et ganske andet Held at holde fast paa sine store Erobringer og Rigdomme, men baade for at skabe og bevare sin uhyre Søfart og Handel havde de Brug for at tage alle de Fremmede, de kunde faa, i sin Tjeneste.[1] Saadanne strømmede

  1. Vele Lubekkers, Denen, Zweden en Noren, die getuigen waren geweest van de roemrijke bedrijven der Nederlandsche Zeemagt in hunne gewesten; die de uitmuntende krijgstucht, welke op’s Lands vloot heerschte, van nabij hadden leeren kennen, vele dezer lieden en een aantal Duitschers, Franschen, zelfs Engelschen en Ieren kwamen herwaarts met het bepaalte oogmerk, om bij het Zeewezen dienst te nemen,