Side:Nordmænds Udvandringer.djvu/124

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


I 1777 blev Peter Anker, der tidligere i nogle Aar havde været Consul i Hull, ansat som dansk-norsk Generalconsul i London, hvor han forblev indtil 1787, da han drog til Trankebar som Gouverneur over de danske Besiddelser i Ostindien.[1] To Aar efter hans Afreise kom en Nordmand, Grev Frederik Anton Wedel-Jarlsberg (1789) som dansk Minister til London. Han medbragte sin Hustru, en Datter af Stiftamtmand Storm i Christiania, og mellem hans Børn var den Søn, der siden skulde vinde et saa berømt Navn, og hvis Ungdom henrandt i London. Ogsaa Christian VII. tilbragte under sin sørgelige Udenlandsreise en Tid i den engelske Hovedstad.[2]

Foruden de norske Kjøbmænd havde ogsaa en Del danske nedsat sig i London og havde, rimeligvis i Forening med de norske, dannet en Klub med ugentlige Møder. Lokalet var prydet

    det formentlige Slægtskab imellem Dr. M. Luther og den Lindemanske Slægt, med vedføiet Beskrivelse af mit eget Levnetsløb. Kbhvn. 1827. S. 146.

  1. P. Ankers Biographi ved Y. Nielsen, Norsk hist. Tidsskr. I. S. 282.
  2. Christian VII. holdt her bl. A. en Fest for 7000 Personer, til hvilken alle i Byen værende Danske og Norske fik Billetter, men mange af dem solgte sine Adgangstegn for 12 Guineer Stykket. (En optegnelse af Peter Bull, siden Kjøbmand i Frederiksstad, meddelt af N. Nicolaysen i Norske Stiftelser. III. S. 873).