Hopp til innhold

Side:Nordmænds Udvandringer.djvu/12

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


Reformationsaarhundredet, rigt paa Omslag i enhver Retning, medførte eller forberedte i det mindste Forandringer ogsaa paa det Omraade, hvorom vi her tale. Man maa dog her ingenlunde tænke paa Amerikas Opdagelse, thi det varede meget længe, inden den nye Verden kom til at øve nogen umiddelbar Indflydelse paa vore Lands- mænd Det skede først, efterat Samfærselsmidlerne havde formindsket alle Afstande. Hvor uklare Forestillinger endog de fornemste Mænd i Norge endnu langt nede i det sextende Aarhundrede nærede om Amerika, kan sees af den flinke Sømand Erik Munks Optegnelser i hans Fængsel paa Dragsholm, hvor der anstilles en Sammenligning mellem Spaniens store Indtægter fra Amerika og de norske Kongers formentlige Sølvgruber i Grønland i Fortiden.[1] I det syttende Aarhundrede anlagde de Svenske sin bekjendte, men hurtig tabte Coloni »Ny-Sverige«, og virkelig skulle ogsaa endel Norske (og Danske) have bosat sig i Nordamerika i Ny-

    a pauperioribus facilius impetres filium quam catulum. Ita beatos putant, qui in regionem nostram transportantur. Vidimus utriusque sexus juvenes, a pueris illinc eductos, qui praeter nomen nihil gentile retinuerunt. Nam linguam alienam perdidicerunt, suam neglexerunt. Alb. Krantz l. c. p. 330.

  1. Erik Munks Forsvarsskrifter, udg. af L. Daae i Norsk hist. Tidsskrift. IV. (S. 298–300).