Reformationsaarhundredet, rigt paa Omslag i
enhver Retning, medførte eller forberedte i det
mindste Forandringer ogsaa paa det Omraade,
hvorom vi her tale. Man maa dog her ingenlunde
tænke paa Amerikas Opdagelse, thi det varede
meget længe, inden den nye Verden kom til at
øve nogen umiddelbar Indflydelse paa vore Lands-
mænd Det skede først, efterat Samfærselsmidlerne
havde formindsket alle Afstande. Hvor uklare
Forestillinger endog de fornemste Mænd i Norge
endnu langt nede i det sextende Aarhundrede nærede
om Amerika, kan sees af den flinke Sømand
Erik Munks Optegnelser i hans Fængsel paa Dragsholm,
hvor der anstilles en Sammenligning mellem
Spaniens store Indtægter fra Amerika og de norske
Kongers formentlige Sølvgruber i Grønland i Fortiden.[1]
I det syttende Aarhundrede anlagde de
Svenske sin bekjendte, men hurtig tabte Coloni
»Ny-Sverige«, og virkelig skulle ogsaa endel Norske
(og Danske) have bosat sig i Nordamerika i Ny-
- ↑ Erik Munks Forsvarsskrifter, udg. af L. Daae i Norsk hist. Tidsskrift. IV. (S. 298–300).
a pauperioribus facilius impetres filium quam catulum. Ita beatos putant, qui in regionem nostram transportantur. Vidimus utriusque sexus juvenes, a pueris illinc eductos, qui praeter nomen nihil gentile retinuerunt. Nam linguam alienam perdidicerunt, suam neglexerunt. Alb. Krantz l. c. p. 330.
