Side:Nordmænds Udvandringer.djvu/109

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

– – the tallest pine,
Hewn om Norwegian hills, to be the mast
Of some great ammiral.[1]

Netop medens Miltons classiske Digt ventede paa en Forlægger, indtraf imidlertid en Begivenhed, der i ganske særegen Grad gav Norges Trælasthandel paa England et stort Opsving. Det var den skrækkelige Ildebrand, der den 3 September 1666 udbrød i en Bagergaard nær ved Londonbridge og i tre samfulde Døgn under en stærk Østenvind rasede saa voldsomt, at ikke mindre end 300 Gader, 89 Kirker og 13,000 Huse (i det Hele omtrent to Trediedele af Staden) bleve Luernes Rov. Stadens Gjenopførelse efter denne uhyre Ødelæggelse[2] nødvendiggjorde stor Indførsel al Tømmer, og dette blev for den største Del indført fra Norge. Mellem England og Danmark-Norge var Forholdet dengang fiendtligt paa Grund af Englændernes bekjendte Overfald paa en stor hollandsk Handelsflaade i Bergens Havn (2 August 1665),[3] hvorefter Frederik III. havde sluttet Forbund med Nederlandene mod Carl II, uden at det

  1. Paradise lost. I. v. 292–294.
  2. Macaulay, Hist. of England. I. Cap. 3.
  3. P. W. Beckers Saml. til Danmarks Historie under Frederik