—
Jeg kan ikke lade denne bog gaa ud i verden uden at sende med et par ord til de mange, som stod mig bi ved udførelsen af den ekspedition, den skildrer.
Blandt disse mange maa jeg først henvende mig til hr. etatsraad Augustin Gamél med en hjertelig tak for den fritseende gavmildhed, hvormed han støttede foretagendet, da de fleste andre rystede paa hovedet deraf, og for den tillid, som han derved viste mine kamerater og mig.
Dernæst maa jeg for den store sum, som jeg ved hjemkomsten modtog til dækkelse af udgifter ved ekspeditionen, takke det norske studentersamfund, som fik indsamlingen igang, og de mange af mine landsmænd, som bidrog.
Det er endvidere en velkommen pligt her paa kameraters og egne vegne at takke direktoratet for den kongelige grønlandske handel i Kjøbenhavn for den sjeldne velvilje, som paa alle maader er bleven os vist, og de danske i Grønland for den gjestfrihed, hvormed vi fra alle sider er bleven behandlede.
Der er endnu mange andre, som det her kun er anledning til under ét at sende vor varmeste tak.
Men først og sidst naturligvis en tak til mine fem