kamerater for alt, hvad hver især af dem udrettede. Folk vil saa gjerne velte dadlen, hvis en ekspedition mislykkes, men saa ogsaa æren, om den gaar heldig, helt over paa lederens skuldre. Dette blir særlig uretfærdigt ved en ekspedition som denne, hvor udfaldet afhænger af, at ikke en eneste svigter, at hver mand paa hvert punkt helt ud hævder sin stilling. I hvilken grad dette her var tilfældet, haaber jeg bogen vil give et indtryk af ligesom ogsaa af vort gode kameratslige forhold. Har jeg i denne dvælet ved mange smaa tildragelser, som for andre kan synes ubetydelige, da er det, fordi de fælles oplevelser for os har sit eget værd, og ofte nok tænker vi med erindringens vemod tilbage derpaa.
Lysaker, Kristiania, oktober 1890.
Fridtjof Nansen.
