uhyggelige bakkanaler, som folkene paa denne ekspedition opførte i disse ugjestmilde omgivelser, omringede af døden paa alle kanter.
Foruden at alkohol slapper udholdenheden og virker direkte skadelig ved at nedsætte legemstemperaturen og forringe fordøielsesvirksomheden i ventriklen, saa sløver den energien og foretagsomheden, og dette ikke mindst, naar folkene, saaledes som paa Greely-ekspeditionen, er udsultede og forkomne.
Men hvad skal man sige, naar en saa erfaren polar-reisende som Julius Payer siger i sin bog om den østerrigsk-ungarske nordpol-ekspedition (1872—1874), at «en daglig liden ration rum er for en længere slædereise, i særdeleshed ved meget lav temperatur, næsten uundværlig» (se p. 224), ligesom om ikke brændevin netop ved lave temperaturer er skadeligst, ligesom om man skulde være ubekjendt med det forhold, at det foraarsager en forringelse af legemstemperaturen istedenfor en forhøielse, som mange folk saa gjerne tror, fordi de, efter at have drukket det, føler, at det «varmer indvendig», og fordi de blir varme efter en god middag med mange hede vine.
Manges mening er, at selv om man ikke vilde bruge brændevin til daglige rationer, saa bør man dog have det med for at kunne bruge det som medicin. Jeg vilde give dem ret, hvis der kunde paavises et eneste tilfælde, hvor det skulde være nødvendigt; saalænge det ikke sker, holder jeg paa, at selv det paaskud for at tage det med er forkasteligt.
Det rigtigste er helt at banlyse alkoholen som drikkevare fra
arktiske foretagender.[1]
- ↑ Af professor i fysiologi Sophus Torup er jeg gjort opmerksom paa en række forsøg, foretagne med engelske soldater, og som er yderst illustrerende. En del soldater fik ordre til at marschere en given strækning paa den mindst mulige tid, idet der blev medgivet nogle af dem cognac i forskjellige kvantiteter, mens andre kun fik vand. Det viste sig stadig, at jo mere alkohol der var nydt under marschen, desto mere tid var der anvendt.
