Sjøreisen i “den halve baad” — Ankomst til Godthaab.
Den næste morgen (29de september) bar vi baaden udover øren til sjøen. At stampe sig frem med den over den seige lere var værre end nogensinde, fødderne sank i, sugede sig fast og virkede som stempelen i en luftpumpe for hvert skridt. Omsider rak vi til sjøkanten og lagde baaden fra os for at gaa tilbage og hente vore øvrige sager. Der var masser af maager herude, vi havde glædet os ved udsigten til at faa fersk mad, men uheldigvis holdt de sig paa altfor ærbødig afstand. Da vi havde faaet mer end nok af leren, foretrak vi at bære resten af vore sager over det ulændte land. Som jeg kom udover mod baaden igjen, fik jeg se, at den laa og flød langt ude paa sjøen; denne havde nemlig i mellemtiden steget og havde sat hele den yderste del af øren under vand. Uagtet vi havde lagt baaden langt fra vandkanten, havde Sverdrup heldigvis været saa omtænksom at gjøre den fast til en stok og ramme denne ned i leren. Mens jeg bar vore sager frem til en odde ved sjøen, vadede Sverdrup ud til baaden og roede den ind til det samme sted, og saa var da endelig efter et døgns antrengelser ogsaa denne
