under fra spids til spids, saa var de 2.89 m., mens bredden var 9.5 cm. Det, at de var opbøiede baade foran og bag, gav slæden mere styrke og spændstighed samtidigt med, at det vilde yde en fordel, hvis den forreste ende af en kjælke blev brudt eller ødelagt, idet man da kunde vende den om og benytte bagenden som forende.
Den opstaaende ryg, som sees paa tegningen, var gjort af en bøiet, smekker askestang. Den viste sig meget praktisk til at styre og skyve kjælkerne ved i vanskeligt lænde, naar man maatte være to om hver.
Hver kjælkes vegt uden staalmeierne var omkring 11.5. kgr., med staalplader under meierne var den 13.75. Foruden disse tynde staalplader var der langs midten af hver mei paa undersiden paaskruet en smal, firkantet staalstang, der skulde tjene som en slags kjøl og paa haardt isføre tjene til at styre kjælkerne og holde dem fra at slingre, hvilket er af stor betydning, naar man bevæger sig over isbræer med sprækker, hvor slingring af en kjælke let nok kan bringe den til at forsvinde i dybet, og man maa være glad til, hvis man ikke selv blir trukket med i faldet. Disse staalstænger gjorde, saa længe de sad paa, fortrinlig nytte, men da de under kjælkernes voldsomme bevægelser i det ujevne isterræn nær kysterne udsattes for mange stød, blev de snart afrevne; især var dette tilfældet, da vi kom op i kulden, hvor staalet blev skjørt som glas.
For fremtidige ekspeditioner burde derfor kjøle under meierne, om man vilde benytte saadanne, anbringes paa en anden maade, end vi havde dem; sterkest var de selvfølgelig, om de var udarbeidede i ét stykke sammen med staalpladen; men derved vilde de miste den fordel, som vore havde i at kunne afskrues, naar man ønskede dem væk. Som det af tegningen vil kunne sees, var der paa midten
