mig, om jeg troede, han vilde have noget ondt af at drikke vor skosmørelse, det var gammel kogt linolje.
Som regel blev der omhyggelig udveiet rationer til hver mand med en liden brevvegt. Disse rationer skulde efter min beregning være fuldstændig tilstrækkelige, der var omtr. 1 kg. mad tilmands om dagen. Da vi nærmede os
(Ved A. Bloch efter et fotografi).
(Ved A. Bloch efter et fotografi).
vestkysten, fik man imidlertid lov at spise, saameget man vilde af det tørrede kjød, hvoraf vi havde overflod. Men merkeligt nok kunde vi ikke engang da opnaa følelsen af at være mæt. Balto blev spurgt, da han kom tilbage til Norge, om han nogensinde var mæt. «Nei, jeg var ikke mæt,» svarede Balto; «husker du, Sverdrup, da vi havde festmaaltid inde paa indlandsisen og havde faaet dobbelt ration, og jeg sagde til Dig, da vi havde spist: «Er Du mæt, Sverdrup?» og saa sagde Du til mig: «Jeg er sulten som en skrub.»»
