Vor spiseseddel for dagen var følgende:
Frokost: Chokolade, kogt i vand (da chokoladen var opbrugt, brugtes the med sukker), kjødbeskøit, knækkebrød, lidt leverpostei, pemmikan.
Middag: Knækkebrød, lidt leverpostei, pemmikan. Dessert: 2 havrekjæks, lidt citronsaft med sukker til at helde over sne.
Eftasvær: Knækkebrød eller kjødbeskøit, lidt leverpostei, pemmikan.
Kveldsmad: Ertesuppe (eller bønne- eller linsesuppe), kjødbeskøit, pemmikan. Istedenfor suppen kogtes undertiden lapskaus af pemmikan og ertepølse, ja hertil sattes hyppig ogsaa kjødbeskøiterne, og da blev det en mer end sedvanlig velsmagende ret. Undertiden toges the om kvelden istedenfor dette og suppe.
Vor ugeration af smør stod det os selvfølgelig frit for at bruge af, til hvilke maaltider vi ønskede. Helst tog vi det midt paa dagen, da vi fandt, at smørret nydt bart læskede for tørsten, hvilket muligens tør være en noksaa enestaaende erfaring, naar man betænker, at det var saltet.
Vort madstel var forøvrigt neppe af det rensligste, især var kogningen ganske merkelig. Som tidligere omtalt, havde vi ingen overflod paa vand, og der var følgelig intet til at vaske kogekarret med, heller ikke vilde det været noget behageligt arbeide i den temperatur. Naar vi havde kogt ertesuppe eller lapskaus i det om kvelden, blev det gjerne som en særlig begunstigelse overrakt til en af dem, som hjalp til ved kogningen, forat han kunde rense det. Det var gjerne Baltos lykkelige lod at faa dette arbeide, og det gik for sig paa den vis, at hele karret slikkedes saa rent, som fingerne og tungen formaaede det; bunden rak han dog aldrig, da der dertil var for
