ind for Ilordlek-fjordens sydlige arm, hvor indlandsisen besteges, altsaa paa det samme sted, hvor Whymper gjorde sit forsøg (se side 408—409).
Det udbytte, som denne reise bragte, var især i en henseende forbausende. Istedenfor de tidligere kjendte bræbevægelser af i det høieste et par fod i døgnet fandt nemlig Helland, at bl. a. den vældige bræ i Jakobshavns isfjord bevæger sig med en hastighed af indtil 64 fod (19,54 m.) i døgnet. En anden bræ i Torsukatak-fjorden. havde vistnok en betydelig mindre hastighed, men ogsaa den bevægede sig dog over 30 fod (10,16 m.) i døgnet. Dette var helt nye faktorer at regne med for dem, som tillagde skridjøklernes virksomhed betydning med hensyn til dannelsen af fjorde, dale og indsjøer. Mange vilde derfor ikke fæste lid til disse uventede oplysninger, som imidlertid ved senere undersøgelser af danske grønlandsreisende er mer end bestyrkede. I det hele var Hellands iagttagelser i Grønland vel skikkede til at støtte glacialisternes teorier. Vi kommer imidlertid i et eget kapitel ved slutten af denne bog til at gaa nærmere ind derpaa og skal derfor ikke omtale dem her[1].
I 1875 skrev dr. Rink[2] om muligheden af at bereise Grønlands indre, som han mente vilde være af stor betydning
at faa gjennemreist fra vest til øst: «Jeg tror, at det
- ↑ Helland har beskrevet sine iagttagelser i Grønland: «Om de isfyldte Fjorde og de glaciale Dannelser i Nordgrønland» i Archiv for Math. og Naturvid. Bd. I. Kristiania 1876; samt en artikel i «The Quarterly Journal of the Geological Society (London) for Februar 1877 side 142— 176, betitlet: «On the Ice-Fjords of North Greenland, and on the Formation of Fjords, Lakes and Cirques in Norway and Greenland».
- ↑ Über das Binnenland Grönlands und die Möglichkeit, selbiges zu bereisen», Petermanns Geogr. Mittheilungen 1875 Hefte VIII side 297—300. «Om Grønlands indland og Muligheden af at bereise samme.» «Fra Videnskabens Verden». Kjøbenhavn 1875.
