maatte bli udført med slæder trukne af mennesker, og at to smaa slæder konstrueres paa det omhyggeligste og forsynes med alle fornødenheder. Foruden den videnskabelige leder med en medhjælper turde omtrent 4 europæere være passende dertil.» Jeg har merkelig nok ikke været opmerksom paa dette skrift før efter min tilbagekomst fra Grønland; men som det vil sees, stemmer den deri udtalte tanke i flere punkter overens med min plan. Som udgangssted for en saadan reise anbefalede dr. Rink egnen nordenfor Fredrikshaab paa 621⁄2° n. br.
Det følgende aar (1876) begyndtes for dansk statsregning efter forslag af den danske geolog prof. Jolmstrup de «geologiske og geografiske undersøgelser i Grønland». Disse undersøgelser har siden den tid været fortsatte hvert aar og har bragt et stort og meget værdifuldt udbytte, som for en væsentlig del er nedlagt i det smukke og betydningsfulde verk «Meddelelser om Grønland», hvoraf henimod 12 hefter er udkomne, og som er udgivet af den kommission, som valgtes til at lede undersøgelserne, og som bestod af prof. Johnstrup, minister N. F. Ravn, og dr. H. Rink.
Som det kunde ventes, kom udforskning af indlandsisen til at danne en af de vigtigste opgaver for disse undersøgelser, og den ekspedition, som under ledelse af assistent Steenstrup[1] udsendtes det første aar (1876), havde allerede som en af sine opgaver «foreløbige recognosceringer af isranden» i Julianehaabs distrikt[2] . Meningen var, at man skulde have
gaaet nogle mil ind til 3 paa tidligere
