isen sig indover som en eneste hvid flade, der kun hist og her sees gjennemfuret af enkelte blaa sprækker; tilsidst tabes den af syne, hvid og næsten varm staar den mod himlens blaalig-grønne farve.
Det er ikke mange lyd, som høres i denne natur, kun ternernes iltre skrig skjærer i dine øren, mens du staar der, fyldt af denne naturs storslagne, men golde skjønhed. Af og til høres imidlertid fra bræen derover, hvergang den slaar en ny revne, eller hvergang den gjør et lidet skub udover, dundrende brag, som har den mest skuffende lighed med kanonskud; glemmer man for et øieblik, hvor man er, eller hører man dem i halvsøvne om morgenen, skal man let nok tage feil af dem.
Men solen har alt længe kaldt os til arbeide, lad os i en fart faa frokosten. De fleste medlemmer af ekspeditionen maa derpaa straks sættes igang med at skrabe rusten af kjælkemeierne og saa senere af skiernes staalbelæg. Som de nu er, medtagne af sjøvand og fugtighed, er de ikke til at komme nogen vei med. Dietrichson skal optage et kart over bugten, odden og de nærmeste dele af indlandsisen, mens Sverdrup og jeg skal foretage vor første vandring ind over indlandsisen. Det maatte jo undersøges, om det her var muligt at komme frem, samt hvor det i tilfælde vilde bli heldigst at tage fat. Vi brændte af utaalmodighed efter at faa kaste et blik ind over dette terra incognita, som sikkert nok endnu ingen menneskelig fod havde betraadt. Der var dog adskillige forberedelser, før vi kunde komme afsted, forskjellige astronomiske observationer maatte tages idag, vi havde solen, nogle fotografier var det ogsaa godt at faa i dette veir. Omsider, da solen havde passeret meridianen, og vi havde faaet vor middagshøide, var vi ferdige, nisteskræppen
