paa vestkysten nær Kap Farvel, mens de sydoverdragende sandsynligvis var paa reise did. Disse sine handelsreiser foretager eskimoerne paa denne kyst desværre ofte. De har et godt stykke til sin butik, for at naa did bruger de, som har længst vei, gjerne et par aar. En slig handelsreise, frem og tilbage, kan altsaa vare 4 aar eller mer, og det vil forstaaes, at der neppe blir mange af dem i en mands liv; dog blir der snart nok til, at de kan virke skadelig. Det kunde synes sandsynligt, at det var trangen til enkelte nyttige ting, som drev dem til disse reiser; men dette er dog neppe tilfældet; den egentlige drivfjær er sikkerlig længsel efter tobak. Røgning og tygning af tobak bruges ikke af befolkningen paa Grønlands østkyst; men saa snuser de til gjengjæld værre, end jeg har seet nogen mennesker gjøre. Tobakken kjøbes gjerne i ruller, saakaldt hollandsk rultobak. Snusen lages paa den vis, at denne tobak skjæres op, tørres godt (over lampen) og rives fin paa flade stene; den blandes gjerne med knust kalkspat, kvarts eller lignende for at gjøres drøiere, nogle paastaar ogsaa, forat den skal rive mer(?).
