Videre nordover langs landet.
Da vi endelig var færdige til at reise, var ogsaa alle kajakmænd forsvundne paa en nær, som var saa galant at vente. Scenen omkring os var lige øde og tom, som den en time før var fuld af liv og rørelse; istedenfor telte, hunde og mennesker skinte solen ned paa is, sne og nøgne klipper.
Komne i baadene sattes kurs mod nord langs kysten. Farvandet var til en begyndelse aabent, og der blev halt dygtig paa aarerne; thi de andre havde et langt forsprang, og da vi haabede at kunne faa megen fordel af deres kjendskab til farvandet og til isforholdene, vilde vi gjerne reise i deres selskab. Det varede ikke længe, inden vi vandt ind paa dem, de laa i læ af en odde og syntes at være tvilraadige; nogle kvinder reiste sig op i den ene baad og vinkede paa os. Da vi kom nærmere, anmodedes vi ved tegn om at gaa foran og bryde veien; thi isen var tæt. Dette var vistnok det omvendte af, hvad vi havde ventet; men vi gled forbi dem ind imellem to mægtige isflag, som laa mod hinanden, og som saa ud til ikke at kunne rokkes; det var overfor disse at eskimoerne havde givet op. Da vi imidlertid uden at stanse klemte os frem
