og skulde sydefter, mens nogle kom søndenfra og skulde nordefter, og de havde nu tilfældigvis mødt hinanden her, og saa kom vi, og dette var da saa rent urimelig fornøieligt. Men saa vilde han vide, hvor vi kom fra, det var værre; vi pegte udover mod havet og drivisen og antydede, saa godt vi formaaede, at vi havde brudt os gjennem denne og var komne til land længere sydpaa og havde saa reist nordefter; ved denne beretning sattes meget betænkelige ansigter op, og der blev et nyt kor af rautende kjør; vi var vist neppe naturlige mennesker. Saadan fortsattes konversationen, og vi underholdt os efter omstændighederne ganske godt med dem; men for en udenforstaaende maatte det have virket komisk at se den pantomime, som her opførtes.
Jeg skal ikke paastaa, at de var absolut renlige, alle de spækglinsende ansigter, som her omgav os. Af naturen havde jo rigtignok de fleste af dem en temmelig gulagtig eller brunlig farve, men hvor meget af farven var egte i disse mange paafaldende mørke ansigter, var ikke ganske let at afgjøre; i enkelte, især børneansigter var vistnok smudsen groet saa tyk, at den gik over til at danne aldeles sorte skorper, som paa enkelte steder var begyndt at falde af, og her saa man da den egte hudfarve skinne igjennem. Hos kvinderne, især de unge, der selvfølgelig her som andre steder er meget forfengelige, skal vask ikke høre til sjeldenhederne, ja Holm beskylder dem endog for at være «meget renslige»; men uden at gaa nærmere ind derpaa tror jeg, det er nok at sige, at til vaskevand anvendes urin; det samme lader ogsaa til at være en særdeles yndet parfume og benyttes til haarvand; dette er de skjønhedsmidler, hvorved damerne paa de kanter især gjør sig yndige for de unge mænd.
