umuligheden af Østerbygdens beliggenhed paa østkysten syntes dermed at maatte være bevist. Det eneste, Graah fandt af europæiske levninger, var en kanon, fundet ved Koremiut i Uarketfjorden paa 61° 17′ n. br. Denne maa sandsynligvis stamme fra et eller andet skib, som er forlist i isen og drevet ned langs kysten.
En nordboruin blev imidlertid af den hernhuttiske missionær Brodbeck i 1881 fundet ved Narsak paa den nordre side af Lindenows-fjorden eller Kangerdlugsuatsiak (paa 60° 30′ n. br.), hvorhen han i konebaad foretog en reise, altsaa den 3dje bekjendte paa Grønlands sydlige østkyst. Det er den eneste nordboruin, som er kjendt paa østkysten. Den var forøvrigt allerede i begyndelsen af aaret omtalt af Giesecke, som havde hørt grønlændere berette om den.
Den sidste reise langs denne kyst er den danske konebaadsekspedition under ledelse af G. Holm, kaptein i den danske flaade. Denne varede 3 aar, fra 1883 til 1885, og var ligesom Graahs ekspedition udsendt af den danske stat. Den dannede en del af de siden 1876 fortsatte «geologiske og geographiske Undersøgelser i Grønland».
Ekspeditionen, som fortiden lederen bestod af danskerne marineløitnant Garde, næstkommanderende, Peter Eberlin, botaniker og geolog, nordmanden H. Knutsen, geolog, samt som tolke to danske grønlændere, brødrene Petersen, foretoges i konebaade med grønlandsk besætning, mest kvinder. Ved de tidligere ekspeditioner var det lidt efter lidt gaaet ind i de danske grønlandsfareres bevidsthed, at dette skulde være den eneste maade at reise paa langs Grønlands østkyst.
Den første sommer naaede den samlede ekspedition med 4 konebaade og 10 kajaker Ikuilek paa østkysten (60° 52′ n. br.) i begyndelsen af august. Her nedlagdes
