Hopp til innhold

Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/290

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Vintrene 1869 og 70 gjorde besætningen paa «Hansa» en anden næsten lige saa merkelig, om end ikke saa uhyggelig reise paa isen langs Grønlands østkyst.

«Hansa» var det ene af de to skibe, som skulde sætte den saakaldte anden tyske nordpol-ekspedition iland paa Grønlands nordlige østkyst.

Under forsøget paa at trænge ind til kysten kom det ene skib «Germania», der foruden seilrig havde dampmaskine, lykkelig gjennem isen, mens seilskibet «Hansa», under kommando af kapt. Hegemann, den 6te september blev fuldstændig fast i isen paa omtrent 74° 6′ n. br. og 16° 30′ v. l.[1] (omtrent 10 geogr. mil fra land). Derefter drev skibet stadig sydefter i forholdsvis liden afstand fra land, indtil det den 19de oktober blev sønderskruet og sank paa ca. 70° 50′ n. br. og 20° 30′ v. l. (nogle faa mil fra den saakaldte Liverpool-kyst); hele skibets besætning reddede sig imidlertid med de nødvendige forraad paa isen, og da de besluttede sig til at blive paa denne fremfor at søge land, byggedes af den reddede stenkul et hus paa et isflag. I dette tilbragtes den første del af vinteren, mens de stadig drev langs landet sydover. Under en storm 15de januar (paa 66° n. br.) revnede flaget midt under huset, og de maatte søge sin tilflugt i baadene. Senere byggedes paa et

andet flag i nærheden et mindre

  1. Altsaa omtrent paa samme sted, hvor hvalfangerne kom fast i 1777.