og efterat mange var døde, paa vestkysten, nogle ved Fredrikshaab, andre i nærheden af Godthaab.
Af de øvrige besætninger, som ikke havde været ombord i det sidst forliste skib, drev forskjellige mindre afdelinger med isen til Kap Farvel og kom i sine baade ind til kolonierne paa vestkysten, de fleste i oktober eller november maaned. Den merkeligste blandt disse var en paa 6 mand med 2 baade, som kom til land nordenfor Godthaab. Disse 6 havde reddet de to baade og næsten hele sit skibs proviant, da det sank, og istedenfor som kameraterne at søge over til et andet skib blev de paa isen. Senere søgte de ud tilsjøs, roede og seilede langs isen rundt Kap Farvel og videre, indtil de endelig efter mange lidelser naaede et lidet skjær nordenfor Godthaab, omtrent en halv mil fra fastlandet. De vidste ikke, hvor de var, men besluttede sig til at overvintre her. De levede af den reddede proviant og fik af seil og aarer laget en hytte, hvori de døiede meget ondt af kulde og vandmangel; det værste var dog næsten, at i storm brød sjøen saa over skjæret, at de stadig var udsatte for at drukne. Endelig i slutten af mars fandt nogle grønlændere dem og viste dem vei til Godthaab. Disse 6 mand maa have tilbagelagt en afstand af omkring 175 geogr. mil, dels paa isen, dels i aaben baad.
Af de mange, som i 1777 drev langs Grønlands østkyst, var der omtrent 320, som aldrig vendte hjem, mens omkring 155 naaede frem til Grønlands vestkyst og blev det følgende aar sendte tilbage til Europa. At de alle blev gjestfrit modtagne saavel af eskimoerne som
af de danske i Grønland, er overflødigt at sige.[1]
- ↑ Naar Julius Payer i sin forøvrigt meget ukorrekte notis om denne isdrift (Payer: «Die osterreichisch-ungarische Nordpol-Expedition in den Jahren 1872—1874 o. s. v., Wien 1876, side 481) giver det udseende af, at de frelste mandskaber (som han merkelig feilagtig angiver til 12) blev daarlig modtagne og behandlede paa vestkysten og ved hjemkomsten til Europa, da savner dette ethvert skin af sandsynlighed, og er forøvrigt grundig imødegaaet og forhaabentlig for altid gjort umuligt af kapt. C. Normann i hans indgaaende artikel om denne reise i «Geografisk Tidsskrift», Bd. 2, Kjøbenhavn 1878 side 49—63, hvori han giver en sammenstilling og et uddrag af de mange ældre beretninger derom. Det meste af det her anførte er taget fra denne artikel.
