2 forsøg paa at naa Grønlands østkyst. Den 12te juni fik man første gang landet ved Kap Dan i sigte, men kunde ikke lande for is, hvorfor kursen sattes sydefter langs kysten. Denne var imidlertid isspærret lige til Kap Farvel, som passeredes 15de juni. Derefter besøgte Nordenskiøld Grønlands vestkyst, hvor han foretog sin isvandring, som vil blive omtalt senere i denne bog.
Den 30te august kom han atter paa tilbagereisen forbi Kap Farvel.
Den 1ste september havde han søndenfor den 62de breddegrad i nord et tæt drivisfelt, som strakte sig langt ud i havet (25 til 30 minuter) «fra isbræen ved Puisortok. Men søndenfor denne isodde syntes havet mod land at være aldeles isfrit». Da man kom under land, var der dog et isbælte med «en bredde af blot 6 minuter». Nordenskiøld mente vistnok, at det uden uovervindelige vanskeligheder havde ladet sig gjennembryde, men forsøgte det ikke, da kysten der skulde være ubeboet.
Det synes, som de isforhold, Nordenskiøld her traf, med en isodde strækkende sig ud i havet og et smalt isbaand langs kysten sydover, har været paafaldende ligt, hvad vi nu traf omtrent paa denne høide eller rettere lidt søndenfor. Det synes, som der paa dette sted maa, ialfald undertiden, raade merkelige uregelmæssigheder i strømforholdene (se herom ogsaa senere).
Et stykke nordenfor 62de breddegrad skar en dyb bugt ind i isen mod land, men i bunden af denne hindredes de atter ved et smalt isbaand fra at lande.
Da Nordenskiøld ønskede at naa land noget nordligere, forsøgte han heller ikke her at bryde sig gjennem isen, «hvilket neppe havde været forbundet med nogen synderlig vanskelighed».
