de begive sig mod nord langs østysten for at undersøge den.
Efter hvad der berettes i Lyschanders Grønlandske Chronica, fik de Grønlands østkyst isigte den 8de juni paa 59° n. br. De søgte mod land, men:
«Derr møtte dem Isen bod’ huid oc graa,
Vaar slagen i smull oc stycker smaa,
Gæmmel hannem de standde lode.
Hand reeff oc skrabede fast paae Boer,
Och giordde Barcken sinckelse stoer.»
En meget god skildring af et første møde med drivisen.
Saa seilede de nordover langs med østkysten og maa efter Lyschanders beskrivelse have gjort mange forsøg paa at trænge gjennem isen, indtil de 1ste juli mellem 63° og 64° n. br. gjorde et sidste fortvilet forsøg derpaa, som dog ikke var heldigere end de foregaaende.
«Derr stoed baade Skipper oc Styrismand
Saae hæn, som Moeses i Canaans Land,
Och maatte dog vde bliffue.
Dæd tuingde dæm moxen taaren paa kind,
Saae Landdet oc kundde ey komme derrind.»
Saa maatte de opgive haabet og blev da dels paa grund af vandmangel(?), dels paa grund af storm nødte til at vende hjem og ankom til Kjøbenhavn endnu i juli.
I aarene 1652, 1653 og 1654 blev der af en dansk privatmand, general-toldforvalter Henrik Møller, som dertil havde faaet kongeligt frihedsbrev, udsendt tre forskjellige opdagelses-, fangst- og handelsekspeditioner. Disse blev ledede af en udlænding, sandsynligvis hollænder, David Danell (eller de Nelle).
Den første af disse reiser har især interesse for
