Lægges hertil, at man skal skyde fra en bevægelig baad, og at
belysningerne deroppe over den glitrende, snedækte is ofte er
slemme, kan man muligens forstaa, at der dog fordres endel for at
bli en god sælskytte. I virkeligheden er der ogsaa faa at finde;
jeg har seet folk, som brugte sin rifle udmerket, naar det gjaldt
et fast maal, skyde «til vandsbæk», naar de kom ud paa sælen.
Sælskytteriet er heller ikke uden sin afveksling, og er man saa
heldig at være bleven betroet førelsen af en baad, og der er god
fangst, tror jeg, mange med mig vil regne de øieblikke, som da
tilbragtes deroppe i det lille fartøi, hvor man som skytter er
høvding og enehersker, til nogle af de lykkeligste i livet. Man er
omgivet af en frisk natur: is, himmel og hav; sælen ligger paa
isflagene rundt omkring en, og synet af den bringer det jægerblod,
som fra fødselen af ruller i aarerne paa de fleste ikke altfor
civiliserede mennesker, til at jage afsted i raskere takt, øiet
skjærpes, alle evner lægges i syn og arme, som skal føre riflen og
aaren, sindet samles i en eneste tanke: at fange sæl og tage baaden
frem, saa man faar det mest mulige.
Det er kan hænde vildmennesket, som i saadanne øieblikke kommer frem i en; det er arven fra vore af jagt og fiskeri levende forfedre eller fra endnu længere tilbage; men et herligt, frit liv er det, som giver kraft baade til sind og legeme.
Naar vi ikke kunde drive jagt og var kjede af at stirre paa hav, himmel og is, maatte vi søge anden adspredelse; ja, thi hvor skjønt end alt dette er, og hvor meget man lige fra barneaarene har faaet indpodet skjønheden ved det mægtige, rullende, altid vekslende hav, saa lader det sig ikke negte, at har man stirret paa det i uger og maaneder, da
