Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/155

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Vestmannaøerne og Eyafjallajökull ved solnedgang. (Af Th. Holmboe efter en skisse, taget af forf. mai 1882.)
Vestmannaøerne og Eyafjallajökull ved solnedgang. (Af Th. Holmboe efter en skisse, taget af forf. mai 1882.)
Vestmannaøerne og Eyafjallajökull ved solnedgang. (Af Th. Holmboe efter en skisse, taget af forf. mai 1882.)


hele, tankerne gik til Capri — hvad formen angaar, kan vistnok Vestmannaøerne bære prisen. Vi styrede lige under de høie basaltvægge. hvor brændingen sprøitede opover, og hvor sjøfuglene med sine skrig i store sværme omkredsede os — den var underlig betagende denne natur i den friske morgen med det straalende veir, en frisk grøn sjø, klar som krystal, og lige indenfor os paa fastlandet Islands næst høieste fjeld, vulkanen Eyafjallajökull, som i en kegle hæver sig lige fra havet op til en høide af 1700 m. (5432 fod); med sin mægtige hvide snehætte ligger den der glitrende i solskinnet. Længere inde sees andre jøkler, mest fremtrædende er Hekla med sin nu drivhvide kuppel.