Dette er to smaa basaltøer, som stiger næsten lodret op af sjøen
og væsentlig er tilholdssted for talrige sjøfugle
Store Dimon har en eneste opsidder, hvis gaard ligger paa toppen af øens sydlige side. Varer og lignende, som skal ned herfra, heises udover den stupbratte bergvæg til stranden. Folkene selv kommer op og ned ad en sti,
(Efter fotografi).
delvis udhugget i fjeldet. Da kysterne
overalt er bratte, kan ingen baad opbevares der om vinteren.
Mangler beboerne noget, maa de da give det tilkjende ved signal,
og folk kommer ud, om de kan; men fra begyndelsen af november til
udgangen af mars er det vanskeligt nok at lande paa øen, da havet
gjerne staar for voldsomt paa.
I denne tid er da disse øboere som oftest afstængte fra udenverdenen.
Det blev mig fortalt, at det for en del aar tilbage skulde have truffet sig saa, at varmen gik ud for dem; det var i midten af november, fyrstikker havde de ikke, og henimod et halvt aar maatte de da leve paa kold mad, uden ild og uden lys i de lange vinterkvelder.
Paa store Dimon var det, saavidt vi ved, at nordmanden Sigmund Bresteson, Færøernes nationalhelt, blev overfaldt af sin fiende Trand, og her var det ogsaa, at han, da han blev forfulgt, skal have sprunget i vandet sammen med sin bror Thorer og Einar og svømmet
