Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/118

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Et slaaende indtryk af, hvor lidet spranget kan være mellem truger og ski, faar man ved at se paa de tegninger, som Nordenskiöld i sin beskrivelse af Vega-reisen (b. II, side 106) gir af en truge og en ski fra tsjuksjerne. Overgangen i form fra den ene til den anden er ikke stor; gjør trugen af helt træ betrukket med skind, og man har skien.

Gaar man over til den amerikanske side af Beringsstrædet, finder man ogsaa hos Alaska-indianerne lange, smale truger, noget lig tsjuksjernes, og som i paafaldende grad minder om korte og brede ski, saaledes som man finder dem hos mange østsibiriske folk. Ski finder man som nævnt derimod ikke hos de amerikanske folk, forsaavidt de da ikke senere er indførte.

Hvorledes denne indianertrugens afsmalning og forlængelse henimod skiformen i det vestlige Amerika skal forklares, og om det kan tilskrives nogen indirekte forbindelse med eller paavirkning fra denne, tør jeg for øieblikket ikke have nogen formening om.

I det vestlige Sibirien er skierne hyppig mere lig almindelige europæiske ski i form. Paa «Museum für Volkerkunde» i Berlin har man et par samojedski (betrukne med sælskind), som ifølge en af kapt. A. Jacobsen foretagen maaling er 2.20 m. lange og 15 cm. brede[1].

Den ældste paalidelige tegning[2], som findes af norske ski, er en, som i 1644 er givet af Stephanus i hans udgave af Saxo. Denne tegning, hvoraf jeg her har meddelt en kopi, er yderst interessant,

fordi den i sterk grad

  1. Kapt. Jacobsen giver i et brev til mig følgende beskrivelse af disse ski: «De er betrukne med sælskind, er forsynede med næver der, hvor foden hviler, foran og bag fra dette sted løber en svag ryg langs skien. Bøien foran er temmelig stor.»
  2. Olaus Magni tegninger fra 1539 og 1555 er øiensynlig urigtige.