Den ene af disse grupper er væsentlig repræsenteret hos
samojederne ved Ob i ordene: tolds, tolð,
tolde og toldö[1], som vi gjenfinder i det goldiske
sok-solta eller suk-sylta og gjennem dette videre i
de tungusiske ord suk-sildæ og huk-sille, ja
sandsynligvis endog i Jenisei-ostjakernes a-sil.
Solta kan være forandret til tolda og dette atter til
toldö, mens sylta er gaaet over til sildæ og
videre til sille og sil.
For at forklare, hvorledes de saa vidt adskilte stammer ostjaksamojeder og tunguser har faaet det samme ord for ski, føres vi atter tilbage til egnene omkring Altai-bjergene og Baikal, idet alle samojeder antages tidligere at være komne ad den vei til sine nuværende opholdssteder.
Den tredje hovedgruppe af skinavne er ordene sana og hana hos burjæterne omkring Baikal-sjøen, sana hos de halvsamojediske koibaler ved de saniske bjerge og taña hos tassov-samojederne nær Obs munding[2]. For at finde en forklaring paa, hvorledes disse ligeledes vidt adskilte folk, som ogsaa tilhører to helt forskjellige folkestammer, har faaet det samme skinavn, føres vi for tredje gang tilbage til den samme egn, hvor jo burjæterne fremdeles bor.
Foruden de allerede omtalte navne for ski findes der endnu hos de sibiriske folk nogle faa, som det synes, mer isoleret staaende navne. Disse har det ikke været muligt, ialfald ikke med nogen sikkerhed, at føre tilbage til noget felles udspring, og vi skal
derfor heller ikke her gaa
