hvoraf der er et eller i større huse to, ja endog tre. Til vinduerne brugtes før tarmeskind o. l., men nu bruges paa vestkysten mest glas. Paa sidevæggene — kortvæggene — er der som regel ogsaa brikser; paa disse og paa vindusbrikserne sover gjerne fremmede.
Naar der bor flere familier i samme hus, hvilket altsaa er det almindelige, er hovedbriksen afdelt i baaser, en til hver familie, ved træstøtter, staaende paa forkant af den og gaaende til taget, og fra hvilke lave skillevægge er udspændte til bagvæggen. Det er utroligt, hvor lidet rum de kan nøie sig med. Kapt. Holm beskriver et hus fra østkysten, som var omkr. 27 fod langt og 141⁄2 fod bredt, og hvori der bodde 8 familier med ialt 38 mennesker. I en baas, som var 4 fod bred, bodde en mand med to koner og syv børn. Det blir ikke megen plads paa hver.
Til at ligge paa bruges sælskind og renskind. Det bredte de før i tiden ogsaa over sig, og de laa ganske nøgne, naar undtas den før omtalte husdragt. Nuomstunder bruger man paa vestkysten mest fjærdyner til overbredsel.
Indvendig var husets vægge før i tiden altid beklædt med skind. Gulvet var den bare jord, tildels belagt med stenheller. Nu for tiden, da megen europæisk luksus er indført, har man paa vestkysten ogsaa begyndt at panele væggene med bord samt at lægge trægulv; endvidere har man tildels indført den skik at vaske dette, endog flere gange om aaret.
Ind til huset kommer man gjennem den lange og trange husgang, som tildels er gravet lidt under jorden og ligeledes er bygget af sten og torv. Fra jordoverfladen udenfor stiger man gjennem et hul ned i den; den er som regel saa trang og lav, at man maa krybe paa hug
