Side:Nansen-Eskimoliv.djvu/292

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er godkjent


Slutning.

Kaster vi nu til afsked et blik tilbage, hvad har vi saa set?

Vi har fundet et af naturen høit begavet folk, som levede godt og, trods sine feil, stod paa et høit moralsk standpunkt. Men ved vort kulturarbeide, vor mission og vore produkter er baade dets legemlige kaar, dets moral og dets samfundsorden bragt i et sørgeligt forfald, og det hele folk synes undergangen viet.

Og dog er det, som vi har set, behandlet lempeligere og mer hensynsfuldt end noget andet. Maa ikke dette gi et alvorligt varsko? Og ser vi os om blandt andre naturfolk, er da ikke overalt frugten af europæernes og missionernes berørelse med dem den samme?

Hvad er indianerne? hvad er de fordums stolte mexicanere, hvad er Perus høitbegavede incaer, hvor er Tasmaniens urbefolkning, og hvordan staar det sig med Australiens vilde? Snart vil ikke en af dem være istand til at løfte sine anklagende røster mod den rase, som bragte dem undergangen. Og Afrika? Ja, det skal jo ogsaa kristnes, vi har allerede begyndt med at plyndre det, og er ikke negerne mer seiglivede end de andre, gaar vel de samme vei, naar nu kristendommen kommer med fuld musik. Og dog lar vi os ikke afskrække, vi taler fremdeles i store