Side:Nansen-Eskimoliv.djvu/260

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
253
RELIGIØSE FORESTILLINGER.

California-indianerne, at han ikke opdagede noget saadant blandt dem.[1]

Hvis det ikke her hadde ført os for vidt, kunde der nævnes flere merkelige overensstemmelser mellem de grønlandske sagn og eventyr og europæiske, særlig nordiske. Det viser sig altsaa, at der ikke har været saa ringe samkvem mellem de gamle nordmænd og de indfødte, som man almindelig har villet tro.[2]

————————

Al denne overtro, som jeg her har omtalt, synes os naturligvis at være en meningsløs forvirring, som det bare

er en fordel at befris for. Men lad os sætte os paa deres

  1. Blandt iroqois-indianerne fortælles det dog om syv gutter, som forvandles til fugle og forlader sine forældre. Og ligeledes om en yngling, som gaar og fisker og træffer nogle gutter, som har lagt af sig vingerne og holder paa at svømme. De gir ham ogsaa vinger, som sætter ham istand til at følge dem, men tar senere fra ham vingerne og forlader ham hiælpeløs (Sml Rink: Med. om Grønl., hefte 11. side 21).
  2. Man har hidtil ment, at der hos grønlænderne kun findes spor af dette samkvem i de kap. 1 nævnte sagn om sammentræf med de gamle nordboer, samt i følgende tre ord: nîsa for nise (eller marsvin), kuánek for kvanne, samt kalâlek for grønlænder. At nîsa er det samme ord som nise (eller oldnorsk nisa), synes rimeligt, ligeledes at kuánek er det samme som kvanne; hvad der kunde tale derimod, er muligens, at det paa Labrador betyder en spiselig tangart. Kalâlek har man ment skulde være samme ord som det norske skrælling, hvormed vore forfædre benævnte eskimoerne, og som i en eskimos mund vilde lyde omtrent slig. Lidt overraskende er det imidlertid, at samme ord findes hos eskimoerne paa Alaska i form af katlalik eller kallaaluch i betydning af angekok eller «høvding» (Rink: Med. om Grønl., hefte 11, Suppl. side 94; Esk. Ev. og Sagn, Suppl. side 200.) Det er jo dog en mulighed for, at dette ord kan ha vandret did fra Grønland i senere tid. Noget andet, som forekommer mig at kunne være et minde om de gamle nordmænd, er muligens korsbuen eller flisbuen, som Holm fandt paa østkysten, og som tidligere ogsaa fandtes paa vestkysten. Denne forekommer, saavidt mig bekjendt, ikke hos indianerne.