Side:Moe, Bind 1.djvu/141

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Og som udskaarne Støtter
I hvilende Ro
Staa endhu fire Karle
I Kredsen om de To.
De løfte Tyrilysen[1]
Mod det sorte Bjelketag,
Hvor Røgens Hvirvler samles
Til et rugende Lag.

Forgjæves tvende Kvinder
Med Hyl trænge frem,
At bryde det faste Gjærde,
Der er stillet foran dem.
De kastes vredt tilbage
Af de muskelstærke Mænd -
Og Spillemanden rolig
Gaar til Kjældertrappen hen.

Nu skal han ned at tappe,
Thi den seirende Mand
Kan sagtens vel behøve
At kysse Bollens Rand.
I Bæltespænding nappes
De kun med Blodets Tab,
Saa maa vel Aaren fyldes
Fra Tøndetudens Gab.

  1. Tyrilyse: Spaan eller Fakkel til at lyse med.