Hopp til innhold

Side:Modersmaalets Sproglære.djvu/9

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Naar man vil kjende Delene af en Sætning, opsøges først Verbet (det første Verbum), og, spørger man saa ved at sætte hvem eller hvad foran det, da faaer man til Svar Subjectet; spørges dernæst paa samme Maade med Verbet og Subjectet, faaer man, hvis Verbet blot udtrykker Copula, til Svar Prædicatet; udtrykker Verbet tillige Prædicatet, faaer man til Svar Objectet; og, hvis deraf ere 2, Tingsobjectet, og spørger man i sidste Fald atter med hvem eller hvad foran Verbet, Subjectet og Tingsobjectet, bliver Svaret: Personsobjectet: Lykkelig er han. Hvem er? han (Subj.); hvad er han? lykkelig (Præd.). Thorvald gav Alvilda Bogen. Hvem gav? Thorvald (S.) Hvad gav Thorvald? Bogen (Tingsobj.). Hvem gav Thorvald Bogen? Alvilda (Personsobj.).

5.

Substantiverne inddeles i a) Proprium (Egennavn), et Navn paa enkelte Personer eller Ting, hvorved de adskilles fra andre af samme Slags: Adam, Chrsstiania, Johan, Rundetaarn. b) Appellativ (Fællesnavn), Navn, fælles for alle Personer eller Ting af samme Slags, hvorved en Person eller Ting af eet Slags adskilles fra en af et andet Slags; Mand, Hest, Huus. Her til føies endnu: c) Abstractum, Navn paa en Beskaffenhed, Handling eller Tilstand, der tænkes som Ting.

Anm. Abstractet er saaledes Navn paa Beskaffenheder, som Adjectiverne udtrykke. Handlinger, Tilstande, som Verberne udtrykke: