| Adjectiv. | Abstractum. | Verbum. | Abstractum. |
| varm | Varme | at gaae | Gang |
| fri | Frihed | 〃 sove | Søvn |
| ond | Ondskab | 〃 jamre | Jammer, Jamren |
| syg | Sygdom | 〃 læse | Læsning |
| 〃 forsømme | Forsømmelse | ||
| 〃 tale | Tale |
Ved Subsiantiverne er at mærke: Kjøn, Tal og Forhold i Sætningen.
Kjøn (Genus) er to Slags: 1. det naturlige, som blot har Hensyn til levende Væsener, og er: a) Hankjøn (Masculinum): Bager, Greve, Hankat, Broder; eller b) Hunkjøn (Femininum): Bagerske, Grevinde, Hunkat, Ssøter.
Anm. Ord af Hunkjønnet adskille sig altsaa fra dem af Hankjønnet, 1. ved Endelserne ske eller inde; 2. ved at sætte hun istedet for han ved Dyrs Navne; 3. ved ganske andre Ord.
2. Det grammaticalske Kjøn, hvortil Substantiverne i Almindelighed ere at henføre, og de høre saaledes enten til: a) Fælleskjøn (Commune), som har Artikelen en og den: en Mand, den gode Mand; eller b) Intetkjøn, (Neutrum) som har Artikelen et og det: et Huus, det store Huus.
Tal (Numerus) er 2 Slags: a) Enkelttallet (Singularis), naar Substantivet betegner een Gjenstand (Person eller Ting): en Mand, et Huus; b) Fleertallet (Pluralis), naar Substantivet betegner flere Gjenstande:
