Dele, kaldes det Complement: Kongen (S.) af Danmark (Complement) har (C. og P.) Enevoldsmagten (Complement).
Naar ingen Præposition, staaer foran, kaldes Complementet Object, og dette kan være to Slags: 1. Personsobject (i hvilket Tilfælde man, istedet for at sætte Ordet uden Præposition, ogsaa gjerne kan sætte til eller for foran); 2. Tingsobject.
Tillægges Navnet paa en Person eller Ting Endelsen s, udtrykker det gjerne en eiende Gjenstand (Eiendomsforholdet): Kongens Hof, hvorved tilkjendegives, at Hoffet tilhører Kongen.
Navnet paa den Person, som man taler til, kaldes Tiltaleordet (Compellativ).
Alle øvrige Ord i en Sætning ere at henføre til een af de ovennævnte Bestanddele: En god Fader — elsker ligemeget — alle sine Børn.
Anm. Naar Subject, Prædicat, Complement o. s. v. bestaae af flere med hinanden (ved Conjunctioner) forbundne Ord, kaldes de sammensatte: Tid, (og) Sted og Omstændigheder bestemme Alt; Gud skabte Himlen og Jorden; Gud opholder og bestyrer Alt.
Sætningerne ere af to Hovedslags: A. Naar Sætningens Verbum: (er, bliver, vorder, (gjøres), hedder eller kaldes), udtrykker Copula. I dette Tilfælde følger et Adjectiv eller Substantiv efter, som Prædicat: Han er lykkelig; hun hedder Lotte.
