Side:Modersmaalets Sproglære.djvu/6

Adverbiet, som føies til Adjectiver, Verber eller endog andre Adverbier, udtrykker en Omstændighed derved: en meget skjøn Kvinde, en saa stor Ulykke, jeg sidder godt, jeg lever ret vel, hvor boer han?

Anm. Istedet fdr Adverbiet kan man sætte en Præposition med Complement: der d. e. paa det Sted, nu d. e. paa denne Tid, saa d. e. i den Grad eller paa den Maade, derfor d. e. formedelst det, lykkeligen d. e. paa en lykkelig Maade.

9. Conjunctionen forbinder enkelte Ord eller hele Sætninger med hinanden: Himlen og Jorden; han er rig; men han er ulykkelig: veed du, hvor han boer.
10. Interjectioner ere blotte Udraab af Glæde, Smerte, Skræk, Afskye o. s. v,: ei! ak! au! fy! De 4 sidste Taledele kaldes med eet Ord Partikler.

3.

Til en fuldstændig Sætning hører: 1. Navn paa en Person eller Ting, hvorom Noget siges, hvilket kaldes Subjectet; 2 Noget, som siges at finde Sted ved Subjectet, kaldet Prædicat; 3. Forbindelsen mellem Subject og Prædicat, kaldet Copula, hvilken udtrykkes ved et Verbum, der dog ofte tillige udtrykker Prædicatet: Lotte (Subj.) er (Cop.) liden (Præd.); han (Subj.) hedder (Cop.) Ole (Præd.); August (S.) leger (C.) og (P.) (det samme som: er legende).

Lægges endnu Navnet paa nogen Person eller Ting, til hvilket ikke er lagt Endelsen s, til en af Sætningens