Substantiver. Den tilkjendegiver, at ved Substantivet ikke udpeges nogen særdeles Gjenstand af et Slags. 2. den bestemmende, som tilkjendegiver, at ved Substantivet menes en særdeles Gjenstand at et Slags. Den er atter 2 Slags: a) Substantivernes (Fælleskj. en, n, Intetkj. et, t, Fleert. ene, ne), føiet til Enden af Substantiverne. b) Adjectivernes, der bruges, naar er Adjectiv gaaer foran Substantivet, og sættes da foran Adjectivet, Feelleskj.: den, Intetkj.: det, Fleertal: de.
Numeralet kan henregnes til Adjectiverne og er 2 Slags:
- Mængdetal: een (eet), to, tre, fire o. s. v.
- Ordenstal: den første, den anden, den tredie, fjerde o. s. v.
Der gives 6 Arter af Pronomina: personlige, possessive (Eiendoms-), demonstrative (paapegende), relative (afhængige, forbindende), interrogative (spørgende) og ubestemte (indefinite). Ved Pronomina er at mærke: Kjøn, Tal og Forhold, og desuden Person. Der ere tre Personer, 1ste: den talende, 2den: den tiltalte, 3die: den omtalte Person. For disse have de personlige forskjellige Former, ligesom det personlige for 3die Person har særskilte Former for begge de naturlige Kjøn.
