Adjectiverne have enten 1. intet Complement (absolute) eller 2. Objecter, nemlig Personsobject, Tingsobject, eller begge, (transitive), eller 3. Complementer med Præposition foran (intransitive): han er god; han er den Ære værdig; han er hengiven til Drik.
Adjectivet staaer paa 3 Maader i en Sætning: 1. som Prædicat (disjunctivt): Manden er god. 2. tillagt et Supstantiv (conjunctivt) : en god Mand. 3. (naar det Substantiv, hvortil det skulde staae, er udeladt) substantivisk d. e. istedet for et Substantiv.
Adjectivet bruges, svarende til Supstantivet, enten: 1. ubestemt d. e. a) som Prædicat; b) naar den ubestemmende eller ingen Artikel gaacr foran; eller 2. bestemt d. e. a) naar Artikelen den, det, de (Adjectivernes bestemmende Artikel) gaaer foran; b) naar et Genitiv eller Pronomen staaer foran. Ubestemt forandres Adjectiverne saaledes:
| Fælleskj. | Intetkj. | Fleert. | ||
| (en) | stor | et | stort | store |
| vis | vist | visse | ||
| gammel | gammelt | gamle | ||
| doven | dovent | dovne | ||
| vaker | vakkert | vakre | ||
| let | let | lette | ||
| eenøiet | eenøiet | eenøiede | ||
| tro | tro | troe | ||
| bange | bange | bange | ||
| indvortes | indvortes | indvortes | ||
