Malerarbejdet paa Stationen, og dernæst skulde jeg ogsaa betale mine Procenter til Generalinden. Sagen er, at jeg laante 50 Rubler af hende sidste Sommer, og nu maa jeg aflevere hende 1 Rubel i Renter hver eneste Maaned. — Ja, kjære, gode Misail Alexejevitsch,» vedblev han og tog fat i en af mine Knapper, «jeg er nu af den Mening, at enhver, som tager Procenter af sine Penge — han være sig fornem eller ringe — bærer sig ad som en rigtig Slubbert.» Og derefter rystede han paa Hovedet og sagde med en tankefuld Mine: «Melduggen æder Græsset, Rusten — Jærnet, og Løgnen — Sjælen. Ak ja, ak ja! Vorherre være os arme Syndere naadige.»
Ræddiken var upraktisk og spandt derfor ikke Silke ved sin Virksomhed som Entreprenør. Han indlod sig ofte paa langt mere, end han kunde overkomme, og da han dertil ikke var synderlig stiv i Regnekunsten, blev Enderesultatet af al hans Ulejlighed i Regelen kun Tab. Selv var han en saa udmærket dygtig Arbejder, at han godt kunde tjene indtil 5 Rubler om Dagen, og havde han ikke været bidt af en gal Entreprenør, vilde han sikkert have siddet ganske godt i det. Den Løn, han kunde give sine Folk: fra 50 Kopeker til 1 Rubel om Dagen, var ikke
